- Detaljer
-
Publiceret den Mandag, 30 januar 2012 10:07
Efter en hård slutspurtsarbejdsweekend, blev Marsvinet langt om længe sat i vandet søndag d. 26. juli kl. 18.59. Der mangler godt nok nogle ting at blive ordnet endnu. bl.a. er der endnu ikke nogen dør i skibet og de roterende vinduer drillede seriøst, da vi monterede dem. Der mangler også belægning på dækket og i styrhuset. Svingeren til det "nye" ekkolod blev desværre ikke
monteret i denne omgang og der mangler at blive monteret enten gammel eller ny kasse på dækket, men alt i alt er der lavet rigtig mange ting på Marsvinet (man kan se hele listen med udførte opgaver inde på forum, ligesom de manglende opgaver også er listet).
Vi kan ikke sige med sikkerhed, om Marsvinet kommer ud og sejle de kommende tirsdage - der har været lidt trusler fremme, om at den sejler først tur igen, når de sidste ting er lavet.

Årsagen til dette, er at entusiasmen for at hjælpe til med renoveringsprojektet, mildest talt har været rimeligt begrænset og de tirsdage, hvor skibet har ligget på land, har der aldrig været færre medlemmer i klubben, det på trods af, at klubben aldrig har haft flere medlemmer.
Som nævnte på generalforsamlingen, er klubben en forening og ikke en forretning. Det betyder, at medmindre alt klubbens materiel skal forfalde, er det simpelthen nødvendigt, at alle giver en hånd med det arbejde der er, med at holde klubbens ting i ordentlig stand.

Vi har været heldige denne gang, fordi der har været nogen stykker, som har lagt ufattelig mange timer i projektet. Det paradoksale er, at når vi er nogle stykker, som hjælpes ad, har vi det faktisk rigtig sjovt!
DERFOR HJÆLP TIL -
ELLERS BLIVER SKIBET SGU' SOLGT !!
Sluttelig tusind tak, både til dem, som har hjulpet i 3 timer og og ikke mindst dem som har arbejdet for klubben i mange, mange flere timer.
Venlig hilsen
Formanden