Klubstatus 25.11.2010

Hold da op, hvor er der sket meget den sidste tid (godt nok ikke dykkermæssigt, men alligevel )

I forlængelse af alle startproblemerne med Marsvinet, er der efter adskillige montørbesøg endelig monteret en ny starter (som virker) og nye batterier i skibet og nu "starter den simpelthen som en mis" - dejligt!

Mange tak til Poul Erik for den halve million gange han har været nede ved Marsvinet, sammen med montører og ikke mindst al den tid, der er brugt på at ringe til dem).

Temmelig pludseligt kom der aftaler i stand med opsætning af Continox og kompressoreftersyn. Det betød, at det lige skulle gå lidt stærkt med forberedelserne og vi blev en anelse pressede rent tidsmæssigt.

Poul Erik måtte tirsdag smide alt hvad han havde gang i på hans arbejde, for at få svejset og montere rustfri bund til dørafblænding. Samtidig meldte "materialeindkøberen" fra, så han skulle også lige omkring byggemarkedet for at hente plade til døren.

Tirsdag aften satte Søren, Poul, Poul Erik og undertegnede så dørafblænding op og fik den malet, alt imens at Ole (den lange), Jimmy og Thomas gik i gang med at afmontere den "gamle" hydraulikstyring i RIB'en og montere den nye. Det viste sig så, som sædvanligt, ikke bare at være ligetil. Bl.a. måtte vi lige afmontere motoren - hmrf!! , så vi var en del, som først kom hjem fra klubben et stykke på den anden side af midnat - men nu virker det !!

Dog gad vi ikke lige sætte RIB'en i vandet for at testkøre systemet, så vi afventer lige RIB-udvalgets endelige dom, før RIB'en "frigives".

Ole (den lille) har svejset ny monteringsstang til Sidescan sonaren sammen. Den skal lige monteres ved nærmeste lejlighed.

Klokken halv fem onsdag, skulle Claus Drescher så komme og montere Continox (troede vi!). Søren og undertegnede mødte op i klubben, for at tage imod Claus - det var så ikke Claus der var ankommet, men Rene fra Bauer (som egentlig først skulle komme dagen efter, for at foretage gennemgribende kompressoreftersyn).

Lidt efter dukkede Claus Drescher og Jan fra Continox op (Poul Erik stødte til lidt senere) og så blev der ellers repareret, testet og kontrolleret kompressor og monteret Continoxanlæg, samt ca. 1 million ledninger.

Jeg spurgte ved femtiden, om vi skulle bestille aftensmad ude i byen. Næh, nej alle regnede med, at være hjemme til aftensmadstid og Rene skulle nå hjem til Kastrup for at se fodbold. Sådan gik det så ikke lige!!! Vi forlod klubben efter kl 22 og Continox'en virkede ikke, selvom der blev skiftet styringsprintkort et par gange - vi prøver igen senere ;-)


Til gengæld blev der diskuteret mange ting i forbindelse med Continox, Booster, luftbank, kompressorvedligehold, filtre med meget mere og det var faktisk synd, at der ikke var nogle af de andre kompressoransvarlige som deltog.
Udgangen blev at, continoxanlægget først bliver sat i drift i næste uge (når der kommer ny styringsenhed). 

Kompressoren skal have foretaget et par ekstra olieskift i forbindelse med overgang til fuldsyntetisk olie (krav for at køre continox).
Der skal skiftes et par dele på kompressoren, den skal bl.a. "drosles ned", da den giver for meget luft!!! 320 liter/min!
Luftbankflaskerne venter vi stadig på, men leveringsdatoen nærmer sig - måske!!
Embarassed Ud over ovennævnte, har Otto og undertegnede holdt møde med hinanden og kommunen angående husbyggeri og skal have møde med kommunen igen om ca 14 dage. Der er lidt udfordringer med hensyn til vores placering i forhold til skel, kloakføring, størrelse af hus osv.
Det vil jeg informere om, når vi har nogle mere konkrete oplysninger.
Sidst, men ikke mindst - tak til alle dem, som igen har lagt en frygtelig masse timer i klubben, for at få tingene til at køre - og husk frivillig hjælp altid er meget velkommen - alternativet er højere kontigent Wink

hilsen
Claus