Valg af udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer i klubben - 27.02.2011

Valg af bestyrelses- og udvalgsmedlemmer er lige op over og da udvalgene er en ekstremt vigtig del at klubbens virke, da de er tovholdere på hovedparten af de aktiviteter der foregår i klubben, vil det være fantastisk, hvis du vil gøre en indsats for klubben i et af nedenstående udvalg.

Derfor, giv lyd fra dig, også selvom du ikke deltager til generalforsamlingen.

Der er i øjeblikket følgende udvalg i klubben:

Kompressorudvalg:
Søren Nielsen, Michael Nielsen (Trækker sig) og Karsten Holdt (trækker sig)

Vi mangler seriøst en eller to medlemmer, som vil hjælpe Søren

PR- og Webudvalg:
Britt, Karsten, Laila H, Laila R

Gummibådudvalg:
Jimmy Nielsen og Ole Jensen

Arangementsudvalg:
Laila R, Peter Kok, Sole, Karlo, Karina, Laila H, Cecilie, Anja

Sponsorudvalg:
Helle R, Sole, Karlo, Søren N, Laila H

Uddannelsesudvalg:
Martin, Karsten, Jørn

Udvalgsmedlemmerne vælges principielt på generalforsamlingen, men hvis man mener, at man kan bidrage med sin viden og arbejdsindsats, er man altid velkommen til at give en hånd med, i et eller flere udvalg.

På den anden side, bør man også gøre op med sig selv, om man reelt har tid og lyst til at deltage. Det kan godt være ret deprimerende, gang på gang, at indkalde til diverse planlægnings- og udvalgsmøder og så er det kun halvdelen af medlemmerne som dukker op.

Udvalgsarbejde tilstræbes at foregå på den måde, at der vælges en formand for de enkelte udvalg, som har det overordnede koordineringsansvar og udvalgsformanden er bestyrelsens kontaktperson. Desuden vælges en referent/sekretær, som tager referat fra udvalgsmøderne og som lægger disse på hjemmesiden.
Fordelen er at man kan huske hvad der er aftalt og hvem som har ansvaret for de opgaver der er besluttet af udvalget. På den måde kan klubbens øvrige medlemmer se, hvad der sker og har mulighed for at komme med ideer, kommentarer og byde ind med hjælp.

Og HUSK nu at, selvom man er valgt ind i et udvalg, betyder det ikke, at man skal lave alle opgaver selv og selvom man er formand for udvalget, betyder det IKKE, at man har ansvaret for alle udvalgets aktiviteter selv.

Derfor del opgaverne ud og noter på aktivitetskalenderen hvem der er tovholder / Kontaktperson på arrangementer. Udarbejd plan, gerne for hele året og hæng den op i klubben og læg den ind på hjemmesidens kalender, i det omfang det er muligt.

HUSK også! At det skal ikke være en sur pligt, at stå for diverse arrangementer – DET SKAL VÆRE SJOVT!

Derfor skal udvalgsmedlemmerne IKKE lave det hele selv – SPØRG OM HJÆLP! Resultatet kan selvfølgelig blive, at der ikke er nogen som melder sig og aktiviteten dermed falder til jorden – Det er så bare ærgerligt.

I forlængelse af ovennævnte, vil jeg appellere til alle, om at overveje, om det ikke kunne være en god ide, at bidrage med sin engagerede deltagelse i udvalgene.

PS! Hvis det er nogen som mangler et udvalg – som f.eks. udvalg for flere vragture eller lignende, er man meget velkommen til at komme med forslag.