- Detaljer
-
Publiceret den Torsdag, 26 januar 2012 11:03
Onsdag var vi nogle stykker, der blev enige om, at ribben skulle ud og luftes søndag. Så med det ustabile vejr, som der nu engang er på denne årstid, blev der kastet mange vejrudsigten hen imod weekenden.
Der blev vist stor vilje i forhold til at komme afsted. Både Bo og Thomas kom hjem om natten fra 40 års fødselsdag. Men ingen hindring. Kl. 07.45 var der mødetid i klubben.
Jørn, der havde overtaget René's plads, var blevet ramt af en træls forkølelse, og måtte trække sig tidligt om morgenen, så der blev albuerum i båden med 4 mand.
Thomas, Per og Bo fik gjort båden klar, og afsted gik turen mod Kerteminde, hvor Claus forventningsfuld sad og ventede på kajen.
Vi fik hurtigt gjort klar til at sejle, og inden 10 var vi på havet, og på vej mod første vrag.
Storebælt viste sig virkeligt fra sin bedste side. Allerede ved udsejlingen fra Kerteminde, kunne vi konstatere, at der var stort set havblik.
Så det gik over stok og sten ud mod Wilhelmine, som hurtigt blev slået, så vi kunne få en bøje i vandet.
Per og Thomas gjorde sig klar til at komme i vandet først, imens der stadig var noget der mindede om sigt, idet Claus og Bo skulle jage torsk.
Aftalen gik på, at de skulle trække et par gange hårdt i tovet, når de havde bunden på vraget, så vi kunne se, hvornår ribben skulle bindes på bøjen. Vi havde dårlig nok lige fået lynet dragten op, for at lade vandet før de begyndte at trække i tovet. De må have haft travlt med at komme ned - troede vi 
Ganske få minutter senere lå de begge 2 oppe ved bøjen med et vildt udtryk i ansigtet. I overfladen var der helt strømstille, men på 10 meter havde der været så meget strøm, at de ikke kunne kæmpe sig ned på vraget.
Vi fik hurtigt de 2 i båden, og fik holdt en kort rådslagning om næste træk.
Vi blev enige om, at sætte kursen mod Disponital i håbet om, at finde bedre strømforhold derovre.
Fremme ved Disponital havde vi 2 positioner, der skulle prøves af. Bad luck! Ingen af dem passede. Der blev hurtigt trukket en livline, og det viste sig, at leverandøren af positioner havde lavet en tastefejl. Hurtig ny position ind, og umiddelbart efter fandt vi vraget.
Ingen af os havde dykket dette vrag før, så vi var spændt på, hvad der mødte os. Vi havde en forventning om et lille relativt sammenfaldet vrag, men med meget store torsk 
Store torsk var der ikke nogen af, men vi fik da skudt et par småfisk. Til gengæld var vraget en meget positiv overraskelse.
Det var et fint Anders And vrag, der stod pænt oprejst på havbunden. Det var ikke ødelagt eller på nogen måde fyldt med garn, som man ser på mange andre vrag.
Der var masser af små huller, hvor fiskene kunne gemme sig, og mange muligheder for på en relativ sikker måde, at kunne svømme lidt ind i vraget.
Absolut et dyk værd trods den relativt lave dybde.
Claus og Bo kom først i vandet denne gang. De andre mente nok, at af skade bliver man klog 
.
Vi ramte bunden ved ca. 17 m, men hvor f..... var vraget. Nå men på med linehjulet og igang med at søge. Efter relativt kort tids søgen blev vraget fundet, og vi fik loddet over, og fik bundet på.
Det blev til 55 minutter, som egentligt gik relativt hurtigt, måske pga. de mange potentielle gemmesteder.
Claus fik skudt 2 stegetorsk og Bo fik konstateret, at alt ser større ud under vand, da han kom op med en fisk, der i bedste fald kunne bruges som madding.
Men glade og tilfredse efter et fint dyk, kunne de give staffetten videre til Per og Thomas, der delte opfattelsen af den positive overraskelse dernede på havbunden.
Beslutningen gik derefter på, at se, om Wilhelmine var mere gæstfri end tidligere på dagen. Hun plejer altid, at være god for et par torsk.
Per valgte at stå over, og Claus fandt undervejs ud af, at vandet var gået - i dragten - og måtte også lettere nedtrykt melde pas, så Thomas og Bo gik som de eneste ned.
Strømmen var der desværre endnu.... Vi fik kæmpet os ned til loddet. Men igen - Intet vrag. Kun et spor i bunden, hvor loddet var blevet trukket afsted. Hvad nu? Vi tog chancen, bandt linehjulet på, og satte igang med eftersøgningen. efter ca. 50 m line - puha 
fandt vi noget der mindede om vragrester. Og så pludselig efter lidt efterfølgende zig zag var vraget der - Rent held 
. Så var det ikke nu, at lysten var til at svømme tilbage efter loddet. Den tid den sorg.... Det var ren armgang rundt på vraget - eller hvad der nu er tilbage af det - i strid strøm. Efter noget søgen fandt vi endelig en torsk i en nogenlunde størrelse. Nu begyndte det svære - at fange torsk i strid modvind.... Men hvor der er vilje, er der en vej, så torsken blev sikret.
Efter noget tid begyndte det at blive lidt småt med luften, så turen gik tilbage til linehjulet, der var bundet på vraget.
I mellemtiden havde de andre koblet sig på bøjen, så der var godt træk i linen. Det gik i fuld fart over stok og sten for at indhente bundtovet. Jeg kunne dårligt nok svømme så hurtigt med strømmen, at der blev rullet line. Godt halvvejs gik der kludder i hjulet, så der måtte ny taktik til. Det var bare fuld fart frem, og bare krølle skidtet sammen. Så måtte det ordnes senere.
Halvvejs nede ved broen - eller sådan føltes det i hvert fald 
dukkede loddet endelig op, harpun og linehjul blev klikket på, og opad gik det. Endelig hjemme igen 
Efter 50 minutters ren overlevelse blev overfladen brudt.
Vi fik trukket loddet og alt tingeltangel op, og nu kunne turen gå tilbage mod Kerteminde, og forhåbentlig hjem mod en god håndboldkamp.
Et enkelt pit stop på en tank med optankning og en alternativ bådvask med spand og børste, og så ellers gang i radioen på P3 med live håndbold. Godt trætte fik vi båden parkeret, og kunne vende næsen hjemad til en spændende afslutning på håndboldkampen.
En dejlig dag på vandet med hyggelige dykker kammerater - Hvordan kan man finde en bedre måde at tilbringe en søndag på.
Og vi fik bevist, at der kan dykkes vrag hele året. vi må snart afsted igen.
Tak for den dejlig dag til drengene.
Bo
