Vragdyk på AS24 den 19. Februar 2011
- Detaljer
- Publiceret den Torsdag, 26 januar 2012 11:06
Tidligt imorges, nærmere betegnet 6.20 låste vi op til klubhuset, for at forberede ribben til dagens vragtur, samt få en god fed blanding på flaskerne.
Derefter gik turen (Efter det obligatoriske besøg hos bageren) mod Grenå, hvor en dag på havet og et par vragdyk ventede. Vi havde en smule mandefald da Claus lavede en bail out igår aftes
Det kan jo gå tilbage for enhver
Ca. 9.15 trillede vi ind i Grenå, og snart efter var vi klar til at bakke til Slæbestedet. Havnen var dækket af et lag grødis, det tydede til at blive en kold dag. Vi fik ribben i vandet, pakket med udstyr - Harpunerne fandt selvfølgelig plads i de nye harpunholdere, som virkede helt efter hensigten.
Ude af havnen blev vi mødt af pænt store bølger på 1-2 m. Hurtigt stod det fast, at vi måtte springe Skeldervik over idag. Men ufortrødent gik turen mod AS24, stille - meget stille ......
Vi havde havet helt for os selv - dvs. næsten for os selv.... Et stort tankskib, som var det eneste skib vi så hele dagen, lagde an til kollisionskurs kort før målet. Per mente, at "Survival of the fittest" overstyrede højre vigepligt, så vi gled af. Som vi sad der godt maskerede med harpuner i holderne, har vi nok mest af alt lignet en flok Somaliske pirater, der var begyndt at operere ud fra Gjellerup Parken, så de slap for at finde vandkanonerne frem
Kort efter var vi fremme ved positionen, som blev slået med det samme. Ud med lod og bøje, og igang med udstyret. Første dykkere i vandet var Allan og Bo, der havde vundet rettet til at binde på. De blev smidt i 10-15 meter fra bøjen, så de kunne drive derhen med den intense overfladestrøm. Problemet var bare, at strømme drev en anden vej...... Så var det bare med at træde i pedalerne, og afsted over bølgen den blå henimod bøjen. Desværre var strømmen stærkest, så vi måtte slæbes op i ribben igen. Efter sådan en svømmetur føler man sig sgu lidt gammel......
Andet hold i baljen var også Bo og Allan, som stadig havde beholdt retten til at binde på
Ny teknik blev så at vælte lige ned oven i bøjen - Meget bedre..... Hurtigt gik turen mod vraget. Der var en vældig strøm på de øverste 5 meter. Herefter tog den noget af, og på bunden var der stort set strømstille. Men vraget var der ikke..... Afsted med søgelinen.... ikke lang nok..... på med linehjulet og videre. Efter yderlige 10 m dukkede vraget op. Så var det tilbage efter loddet og Allan, så vi kunne få bundet på.
Da alt det praktiske var på plads gik turen langs med vraget efter Kutteren Birgit AS 24, som sank i 1997 efter en kollision med en norsk Coaster. Jeg finder et hul under vraget, hvor der kan spejdes efter torsk. Hold da k... aldrig har jeg set så mange fine torsk på en gang! Harpunen bliver ladt, og efter 30 sekunder hænger den første på spydet. Den bliver hurtigt aflivet og hængt i wiren, så jagten kan gå videre. Kort efter ser jeg en ordentlig krabat, tager sigte og rammer. Den satans torsk var så stærk, så linen til spydet røg! F... Ingen våben og torsk overalt!!!! Jeg giver tegn til Allan om, at jeg går op efter et nyt våben.
Bevæbnet med Per's harpun går turen mod bunden igen, og snart hænger en ny torsk på pilen. Efter den er på plads i wiren, er det på tide at udforske lidt mere af vraget. Der er gemmesteder overalt, og liv overalt.
Vraget er flot bevokset, og der er bla. en del Søsol.
Efter 53 minutter brydes overfladen for at give staffeten videre til de næste gæve dykkere, som venter utålmodigt i båden.
Vi skynder os at komme af udstyret og op, så de næste kan komme i.
Per får hurtigt udstyret på, men da det er Flemmings tur, bliver han pludselig helt bleg i hovedet. Hvad pokker var der galt??? Vi finder hurtigt ud af, at han kom i tanke om, at han havde glemt fredagsbønnen. Han ryger ned på alle 4, og siger mærkelige lyde
Med en Flemming, der ikke havde tænkt sig at slippe bønnen, sådan lige med det samme, stod Per pludselig alene. Jeg tilbyder hurtigt, at hoppe med ham i - nyt problem - Så mangler vi en kapabel bådfører i båden under dykket.
Per bestemmer hurtigt, at han vil stå over, idet han ikke ønsker at gå solo i kulden. Desværre ikke noget dyk til dig idag gamle - Vi må hurtigt få sikret en revance
Flemming får overstået bønnen, men er ikke klar til dyk. Hvad nu?
Jeg ofrer mig hurtigt, og napper Per's harpun, og knalder afsted mod bunden igen. Der er jo så mange fine torsk dernede.
Får hurtigt skudt en, som må lade livet. Men sh.. havde ikke fået fangstwiren med. Den bliver sat i klemme under et bræt tæt ved tovet. Videre går turen omkring vraget. Næste syn bliver en kæmpe hummer! Nå det får altså lov at leve. Når det kommere til hummere, går der også Greenpeace i den for mig.....
Efter en kort svømmetur videre, er jeg ved at sluge sutten! Hvad f..... er der kommet muræner i Kattegat. Ser et ordentlig gab under vraget, der bare ligger stille og gaber ligesom en muræne. Det viser sig at være en stor havkat. Sikke en mund, og sikke nogle tænder. Skal - skal ikke.... Den er godt nok stor, og ser farlig ud - Men de skulle jo smage godt. Jeg vælger at være en kylling, og forlader havkatten for igen at rende ind i en stor hummer. Den lader vi også gå.
Omme på den anden side af vraget er der bonus. Et skud, og en 5 kilo's torsk må ned med nakken. Et mere, og dens tvilling ryger samme vej.
Så går det tilbage med dobbeltsæt, stageflaske, harpun og 2 torsk i hænderne. Computeren har dømt deko. Manometeret siger 20 bar på sættet, så det er på tide at få den sidste torsk samlet op, og komme mod overfladen.
På 10 m glider den ene torsk ud af hænderne på mig. Jeg griber den med finnen, men det er umuligt at få fat i den, med alt det andet i hænderne. Øv! Det må være det man kalder colateral damage!
Jeg får banket min deko af, og kommer i overfladen. Her er båden med drengene klar til at tage imod. Flemming får den store torsk, så den kan komme i sikkerhed. Derefter kommer den anden og harpunen ombord.
Fri af udstyret, kommer jeg i båden for at betragte dagens fangst. Men hvor er den 4.?????? Fleeemiiiing????? Tja, han havde tabt den ned til ham Ulrik, som han havde kaldt på tidligere. Nå hvad fanden. Der var jo stadig 3 torsk tilbage. Ikke ringe! Selvom der var basis for meget mere.
Herefter gik ture med bølgerne tilbage til Grenå, hvor båden kom af vandet, så turen kunne gå tilbage til Middelfart.
Godt trætte kan vi forlade klubben lidt over 18, efter at have skyllet båd.
Jeg siger tak til drengene for en dejlig dag på vandet!