- Detaljer
-
Publiceret den Torsdag, 26 januar 2012 11:08
Søndag kl. 6.45 var bilen pakket, og turen gik afsted mod Bagenkop.
Dagens mål var Stentrans, et stort vrag på ca. 70 m, som ligger på den moderate dybde af 20 m på et relativt beskyttet sted, uden den store strøm.
Per og Thomas havde været nogle gode buddies, og tog båden med, så Allan og Bo kunne sove lidt længere, og køre direkte til Langeland.
Det var en fantastisk morgen med den smukkeste solopgang. Allerede tidligt kunne vi se, at solen skulle skinne fra en skyfri himmel. Det lovede godt for dagen.
Kl. 8.15 ramte vi Bagenkop, og båden blev hurtigt sat i vandet. Vi havde indløst bomkort, men heldet var med os, der var ingen bom. Så pengene vandrede tilbage.
Vi fik båden pakket, og skulle have startet Hummingbirden op. Men s... hvad var det; intet GPS signal. Genstart; ingen signal. Nu var der lang vej hjem....
Alle antenner måtte ud. Hvad kunne vi gøre. En fisker, som havde spurgt os til, om vi ville tjekke hans skrue, når vi kom ind blev hurtigt passet op, og spurgt til noget WD40. Han sprang på cyklen og hjulede afsted som Cancelara på en enkeltstart. Det måtte være vigtigt for ham med den skrue.
Hurtigt var han tilbage med fugtfjerner. Det gjorde forskellen – Vi var klar til at stå til søs.
Havnen var dækket af grødis – Det lignede ikke specielt meget forår....
Fortsættes.....
Men ude af havnen viste det sig hurtigt at være meget gunstige forhold. Der var en lang sejltur på ca. 26 km derud. Det gik super derudaf, og efter noget tid, var vi fremme ved vraget, der straks blev slået, og bøjen røg promte i vandet.
Først i vandet var Allan og Bo. Planen for dyk 1 var UV jagt, idet vi havde forventet ligeså dårlig sigt som i Lillebælt, og kameraet fik derfor lov til at blive ombord.
På vej ned af linen måtte vi knibe øjnene sammen nogle gange. Der var jo noget der mindede om god sigt. Hvad skete der lige der?
Fremme ved vraget kunne vi konstatere, at der var ca. 6 m sigt. Det var jo helt fantastisk! Bøjen var ganske upraktisk landet ud for bunden på vraget, som lå på bagbords side. Så var det jo bare i gang med at svømme. Henne ved stævnen, som man kunne følge med øjnene hele vejen fra bunde til toppen, kunne vi begynde at nyde de mange detaljer, som ventede os på modsatte side. Nedenunder vraget, var der noget, der bevægede sig. Pludselig så vi at det vrimlede med torsk overalt. Der var mere end 50 torsk i en stor stime.
Hvad gør man så? Man prøver selvfølgelig at ramme den største..... Harpunen blev ladt, og den blev skudt lige i øjet. Hmm da den kom ud måtte man konstatere, at det er korrekt, at alt ser større ud under vandet.
Den blev efterladt til krabberne, og harpunen fik lov at hvile resten af dykket. Til gengæld gav det så mulighed for, at nyde de mange detaljer på det fine vrag.
Efter ca. 15 minutter begyndte Allan at signalere med sin lygte. Nå, han havde nok ikke set noget, som var mere spændende end det som jeg lige havde fået øje på, så han fik lov at blinke videre.
Det viste sig så, at han fik sig et ordentligt free flow. Så var dykket slut for hans vedkommende. Surt!
Jeg fortsatte efterfølgende mit dyk rundt om vraget, og kunne konstatere, at der bagtil var næsten ligeså mange torsk som foran. Det var helt vildt!
Efter ca. 50 minutter kunne jeg bryde vandoverfladen med et stort smil på læben!
Vel oppe i båden kunne stafetten gives videre til Per og Thomas. Allan, som kun lige nåede at snuse til vraget, havde fået en ny flaske på, og besluttede sig for at gå med.
Per og Thomas røg først i, og svømmede mod bøjen. Herefter gjorde Allan sig klar og røg i.
Nu begyndte alt det sjove..... Allan fik så ikke lige sit bly med..... Det var en ommer :-)
De andre begav sig mod vraget. Men hvad var det der lå der i båden? Thomas' bly. Nå, han kom ned alligevel. Men kun for en kort bemærkning.... på 10 m gav det free flow, så han returnerede med 40 bar og ingen dyk.
Med de 2 uheldige helte tilbage i båden, ventede vi på, at Per fik dykket færdig.
Efter ca. 40 minutter kom han op med et stort smil på læben. Han kunne bekræfte, at vi ikke havde overdrevet vores beretning fra vores dyk.
Vi fik gearet op, og gjort klar til dyk nummer 2. Allan nu med bly. Thomas måtte låne min stage flaske, og dykke med en 50% blanding. Det var ikke lige bundtid han gik ned på ;-)
Både Allan og Thomas fik i anden omgang et kanon dyk, og fik dermed kompensation for deres kiksede første dyk. Også stort smil på hos dem.
På andet dyk havde jeg ladet harpunen blive oppe, og havde i stedet taget kameraet med. Det blev til en video, som kan ses på Youtube: og på Facebook.
Efter endnu et dejligt dyk på næsten 50 minutter, kunne jeg også super tilfreds indtage båden igen, og gøre klar til sejlturen ind.
Oppe på båden havde Thomas fået farven tilbage i kinderne efter han lige havde lavet en ”Flemming” udover siden. Så nu gik turen i fuldt firspring tilbage mod land.
Tilbage på land stod den stolte fisker og ventede på, at vi kunne se på hans skrue. Jeg fik udstyret på, og røg i vandet. Men hov hvad var det nu jeg havde glemt??? Nå ja, jeg havde lynet lidt op for dragten, for at få luft i den, da vi sejlede ind.
Nu så de andre så for første gang en dykker gå på vandet med et dobbelt 12 sæt. Det var fandme koldt. Med lidt hjælp blev der lynet til, og missionen kunne fuldføres. Skruen blev skåret fri og 300 kr. blev kasseret ind til finansiering af turen. Ikke ringe!
Vi fortsatte mod slæbestedt, hvor vi igen blev passet op. En ny fisker havde en skrue, der skulle tilses. Denne gang røg Per i, og lavede 300 mere.
Så var den tur betalt.
Glade og tilfredse med en dag, som var fuldendt på alle måder, kunne vi begive os tilbage til klubben, og få ordnet båd og udstyr.
Kl. 19.00 efter en godt brugt dag gik turen tilbage til familien.
Tak til drengene for en fantastisk dag!
Bo
