- Detaljer
-
Publiceret den Torsdag, 26 januar 2012 11:10
Fem Marsvin i Skottevig
Jeg tømmer luften ud af dragten og vandet lukker sig om mig. Under mig lyser Thomas’ hvide dobbeltsæt op mod det mørke dyb og foran ham forsvinder tovet i intetheden. Vi glider nedad; dunkelheden og stilheden lukker sig om os, og foran os er der intet. Men efter nogen tid dukker der gradvist en skygge ud af dybet. Skyggen tager form og bliver til omridset af et skib. Vi lander på agterdækket, orienterer os, og får så øje på kanonen der stadig sigter op mod de angribende britiske fly.
Vi er på vraget Mosel, en tysk trawler der blev ombygget til krigsskib med kanoner og antiluftskyts, og som mødte sit endelig her, lige ud for Lillesand, i det sydlige Norge i krigens sidste dage.
Poul Erik, Hans, Claus, Thomas og mig, Martin, var på forlænget weekendtur i starten af skolernes efterårsferie. Vi boede, ligesom sidste år, i Skottevig.
Her er gode faciliteter med lækre hytter, kajplads til Rib’en, dykkercenter med kompressor og tørreplads til vores grej. Vores hytte, eller rettere: lejlighed, lå 20 meter fra dykkercenteret og yderligere 20 meter fra kajen, som også er ihopssted til dyk på det udmærkede husrev.
Vejret var med os. Der var ikke meget vind, så i løbet af de tre dykkerdage (Hans, Poul Erik og Claus tog lidt tidligere afsted end Thomas og jeg og fik 3½ dykkerdag) dykkede vi på flere spændende vrag, lodrette vægge og flotte tangskove.
Mosel ligger dybt, dvs. ca.35-50 meter. Men man kan sagtens beundre det meste af skibet på nært hold uden at dykke dybere end 40 meter. Selv fik jeg et spektakulært dyk m. næste 25 min. bundtid og max. 42 meter (dybere skulle jeg ikke med den nitrox jeg havde på ryggen). Og Mosel er ikke kun kanoner og gammelt jern, der er også mange fisk på vraget- Thomas og jeg blev således del af en stime store sej som havde taget ophold på agterdækket.
Tom B. er og bliver mit favoritvrag i det sydnorske. Den ligger helt op ad klipperne på lys, fast sandbund på kun ca. 20 meters dybde. Vraget er stort og temmelig smadret, hvilket betyder at man flere steder problemfrit kan svømme ind og ud af vraget.
Der er masser at se på, og selv om det er et meget besøgt vrag, lykkedes det vores medbragte arkæolog, Thomas, at grave nogle løsfund frem fra vragets indre. Der er enormt mange fisk på vraget, og mange forskellige arter – jeg så fjæsing, torsk, blåstak, en kæmpe lange inde i vraget, tunger, rødspætter, sej, stenbider og stimer af hvilling, der stod tæt på bunden mellem vragdelene. Alt i alt var det et nemt, sjovt, flot og dejlig langt dyk.
M426 ligger lavere end Tom B. Den er ligeledes hjem for mange fisk. Den laveste ende af vraget er så smadret og begroet at man skal kigge godt efter for at se hvad der er stenrev og hvad der er vrag.
Men følger man vraget lidt dybere, tager det form. På bunden ved siden af vraget ligger en paravane – vi troede det var en kæmpe bombe, så der blev poseret og taget billeder til den store guldmedalje. Ligesom på Tom B er dybden højst ca. 20 meter, så der er god tid, og der er masser at se på – både jern og natur!
Selv om Thomas havde slæbt vragpositioner med til mindst en uges dykning, fik vi også presset et enkelt eftermiddagsdyk ind på de flotte udenskærs tangskove, der ligger blot 5 min. sejlads fra Skottevig. Vi dykkede på en væg der går lodret og direkte fra ca.5m til 50 meter! Og da sigten var typisk norsk – altså enormt god – var det et storslået syn der ventede os. Selv slog jeg efter et kvarters tid på væggen vejen ind over tangrevet og befandt mig pludselig på lavt vand i en dal, foret med tangskov og omgivet af
klippeskær, sammen med en stor stime sild og to store sej, der sultent fulgte sildene.
Natdykket tog vi på husrevet. Vi fulgte bunden langt den lave væg lige uden for Skottevig. Her var der alle de sædvanlige natdyr – men da arkæologen, Thomas, efterhånden kedede sig, gravede han bogstavelig talt et lille vrag frem af sandet!
Den bedste del af natdykket synes jeg dog var inde i selve havnen. Her, på mellem ca. 2 og 8 meters dybde, vrimler det med natliv, lige fra eremitkrebs til store, nysgerrige sej. Så vi var godt underholdt, og ingen af os var oppe af vandet før efter ca. en times tid. Og hvad gør man så hvis man efter en times dykning bliver tissetrængende men gerne vil dykke videre? Op på kajen og tømme blære, og så i vandet igen!
Som det forhåbentlig fremgår, havde vi alle masser af god dykning. Selv havde jeg seks fremragende dyk med tæt på seks timers samlet bundtid. Ja, jeg har da glemt at nævne det afsluttende dyk på de såkaldte Byvrag helt inde i havnen i Kristiansand. Et overraskende godt dyk på to små vrag der ligger lige under overfladen helt op ad klipperne. De er lette at finde – faktisk hænger der en tyk anderkæde på klipperne over vandet, som går ned i vandet og leder vejen direkte til vragene. Alligevel var der nogen der ’valgte’ at svømme ud på en mindre havnerundfart inden de efter ½ times tid indfandt sig på vragene.
Udover den fremragende dykning var maden god, whiskey’en gammel og selskabet i top. Så hvad kan man ønske sig mere?
Faktisk snakkede vi lidt om at vi jo kunne arrangere en lignende tur i foråret, fx i Bededagsferien. Så kunne det være at der var flere fra klubben der ville med. For her er noget for alle – dem der vil have vrag, dem der vil dybt, dem der vil se flot natur, og dem der gerne vil både vrag og natur, men ikke for dybt. Hvis vi fx var 10 dykkere og to rib’er afsted, kunne alles ønsker formentlig opfyldes på alle dyk.
-Martin
